Den 32-årige Mesut Özil er ikke just en populær herre i Arsenal. Han har ikke spillet en kamp for London-klubben i lang tid, og han er langt fra at få en plads på holdet. Til trods for dette, får han alligevel en gigantisk hyre hver eneste måned.
LÆS OGSÅ: Bayern München-stjerne åbner op om Manchester-interesse
Derfor har de også i lang tid forsøgt at skille sig af med den løntunge tysker. Hans nuværende kontrakt står til at udløbe om et halvt år, og nu er der meget, der tyder på, at han kan være på vej til en klub i USA.
Football London skriver i hvert fald, at den tyske stjerne forhandler med MLS-klubben DC United. Han ser det som en god mulighed for at promovere sig selv og styrke sit personlige brand i USA.
Det engelske medie skriver også, at Özil i sommerens transfervindue afviste en mulighed for at forlade Arsenal på en lejeaftale. Her viste Arsenal ellers, at de var meget villige til at hjælpe med at finde en ny klub til ham. De tilbød nemlig at betale halvdelen af hans nuværende løn.
LÆS OGSÅ: Atletico Madrid har Costa-afløser i sigte
På det seneste har der også været rygter om, at han skulle være på vej til tyrkisk fodbold. Disse rygter har for alvor fået liv, efter at han har postet et billede af sig selv i Istanbul. Ifølge Football London er der dog mere, der tyder på, at det er et skifte til USA, der er størst sandsynlighed for.