Ole Gunnar Solskjær har ellers ikke været bleg for afprøve forskellige makkerskaber indtil videre. Der har dog været den fællesnævner ved næsten alle sammen, og det er, at Donny van de Beek ikke har været en del af det.
Der var ellers store forventninger, da han blev hentet til klubben fra Ajax, men det er begrænset, hvor meget man har set til midtbaneprofilen indtil videre.
Det bliver til korte indhop, hvis det altså bliver til noget, og han kom end ikke på banen mod Leicester. Det er denne manglende spilletid, som er kommet bag på den tidligere United-træner René Meulensteen.
“Jeg tror, at årsagen til folk i Holland er forbløffet, er, at Donny van de Beek er en virkelig god spiller. Han havde samme indflydelse i Ajax, som Bruno Fernandes har i Manchester United,” siger Meulensteen ifølge Daily Mail.
“Det har virkelig overrasket mig, at han ikke har fået flere chancer. Gode spillere finder altid en måde at spille sammen på, og Donny er en meget alsidig spiller.”