FC Barcelona bekræftede, at de havde skrevet kontrakt med den brasilianske Matheus Fernandes fra Palmeiras for en sum på 7 millioner euro samt 3 millioner euro yderligere i variabler i januar-transfervinduet. Han fik en fireårig kontrakt med en frikøbsklausul på 300 millioner euro, og tilsluttede sig klubben i slutningen af 2019/20-sæsonen.
LÆS OGSÅ: Barcelona-spiller vil have knæet tjekket af specialist
Det var en meget kontroversiel transfer, da meget få mente, at han var en dygtig nok spiller til at få en kontrakt med FC Barcelona. Faktisk havde han svært ved at levere et niveau, der sikrede ham spilletid i Real Valladolid, hvor han var lejet ud i en periode på seks måneder.
I løbet af de seks måneder spillede han kun i med i tre kampe. Han startede inde mod Atletico Madrid og Eibar, mens han fik en smule spilletid i en kamp mod Real Betis. Samlet betød det, at han fik 166 minutters spilletid.
Da han ankom til Barcelona, blev han ikke engang præsenteret som spiller, som det ellers gjorde sig gældende for spillere som Pedri, Fransisco Trincão, Miralem Pjanic, and Sergino Dest. Desuden var han heller ikke med i venskabskampene forud for sæsonen, da han var skadet.
Der har været rygter om, at han ville forlade Barcelona igen i januar, uden at have spillet et eneste minut. Det bliver der dog nu lavet om på, da han er blevet udtaget som en del af truppen, der tirsdag skal spille mod Dynamo Kiev i Champions League.
LÆS OGSÅ: Barcelona-stjerne: “Jeg har fået nok”
Her er han dog sandsynligvis kun udtaget, da Sergio Busquets er skadet, mens Koeman ønsker at give Frenkie de Jong lov til at slappe af.