Mikel Arteta skulle efter sigende være klar til at tilbyde en etårig kontraktforlængelse til den rutinerede David Luiz. Ifølge mediet The Independent skulle dette være i overvejelserne hos Arteta, da han sætter pris på at hæve en rutineret spiller som Luiz i truppen, der ellers i høj grad er bestående af unge spillere.

LÆS OGSÅ: Kaptajn forsvarer udskældt United-profil: Træt af at høre det

Som angivet herover, er det dog ikke en lang kontraktforlængelse, han kan se frem til. Det er selvfølgelig noget, der handler om, at han er ved at være oppe i årene. David Luiz er nemlig 33 år gammel, hvorfor det kan være svært at sige, hvor lang tid han har tilbage på det niveau, der er krævet for at spille i en Premier League-klub.

Han blev hentet til Arsenal fra rivalerne Chelsea for en sum på 8,7 millioner euro, hvilket er svarende til 64,7 millioner kroner. Det er selvfølgelig også noget, der vidner om, at hans værdi er faldet over de seneste år. Da Chelsea hentede ham i PSG i 2016, betalte de nemlig 35 millioner euro (260 millioner kroner) for ham.

LÆS OGSÅ: For første gang i historien: Cristiano Ronaldo sætter ny vild rekord

Ifølge The Independent skulle Arteta dog være godt tilfreds med David Luiz’ indsats, hvilket selvfølgelig også er grunden til, at han har et ønske om at forlænge hans kontrakt. Dog skulle det særligt handle om, at han sætter pris på at have en mere rutineret spiller, der kan lære fra sig til nogle af de yngre spillere i truppen.