AS Roma med José Mourinho i spidsen, ønsker at styrke truppen i januar, og vil i den forbindelse hente Diogo Dalot.

Diogo Dalot kan potentielt være på vej til Roma i januar. I hvert fald har den italienske klub udset sig den unge forsvarer, som de vil forsøge at hente i det nye år.

LÆS OGSÅ: Avis: Barcelona viser interesse for City-profil

Italiensk fodbold er intet nyt for Dalot. Han tilbragte nemlig sidste sæson i AC Milan, hvor han nåede 33 optrædener, inden han vendte snuden hjem mod Old Trafford.

Det er dog ikke blevet til specielt meget spilletid, efter hjemkomsten til Manchester United. Det står derfor ganske klart, at han ikke er en af Ole Gunnar Solskjærs favoritter.

I alt er det blevet til seks optrædener for Diogo Dalot i denne sæson, hvoraf tre af dem har været i Premier League. Og den begrænsede spilletid har sået tvivl om hans fremtid hos De Røde Djævle.

Ifølge Calciomercato ønsker José Mourinho er blive genforenet med sin landsmand i AS Roma.

Det var nemlig Mourinho, der hentede Diogo Dalot til Manchester United i 2018. Dengang blev han hentet i FC Porto for en pris på 22 millioner euro.

Ifølge det italienske medie ønsker Roma at hente Dalot på en lejeaftale, der skal løbe resten af 2021/22-sæsonen.

I kontrakten vil de også have indskrevet en købsoption, der giver dem mulighed for at købe den portugisiske forsvarer til en fast pris til sommer.

Dalot har på nuværende tidspunkt 18 måneder tilbage af sin kontrakt med De Røde Djævle. Det vides dog ikke, om han vil foretrække et skifte til en klub, hvor han kan få regelmæssig spilletid.

LÆS OGSÅ: Står højt på Xavis ønskeliste: Kan blive umuligt for Barca at hente transfermål

I alt har han haft 41 optrædener for Manchester United, siden han blev hentet til klubben tilbage i 2018.

author avatar
Nicolai Busekist