Tottenham formåede at spille sig videre i Carabao Cuppen, da man i gårsdagens kamp besejrede Stoke med 3-1. Det var dog ikke udelukkende fryd og gammen for José Mourinho, da opgøret var blevet fløjtet af.

LÆS OGSÅ: Bale er ikke den eneste: Mourinho har kontaktet tidligere Tottenham-stjerne

Kampen mod Stoke bød også på en sjælden startplads for Dele Alli. Han greb ikke chancen, og han endte i stedet med at skabe problemer for sine holdkammerater.

Det mener i hvert fald José Mourinho.

“For mig skal en spiller på den position være bindeled og skabe ting, ikke skabe problemer for sit eget hold,” siger Mourinho ifølge Talksport og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Manchester United vil hente ung ecuadorianer

“I den situation ville en mulig omstilling formentlig ende med et mål, og det endte med en omstilling bag vores bagkæde.”

“Vi var ubalancerede, for når man har bolden, har man backs med fremme og en anden midtbanespiller i et led længere fremme, så vi blev fanget i en omstilling. De ændrede resultatet af kampen, selvom det var totalt i vores hænder, så ja, jeg er rasende,” siger Mourinho.