Tottenham røg ud til Everton efter i 4-5-nederlag i Cup’en, men det var et London-hold, som var helt uden Gareth Bale i truppen, hvilket mange mente, var noget så besynderligt.

LÆS OGSÅ: Så mange millioner spytter Messi i den spanske statskasse om året

Spurs-manager José Mourinho blev derfor naturligvis spurgt til dette efter kampen. Han kunne fortælle, at han Bales fravær skyldes ubehag og ikke en skade.

”Vi mødte West Bromwich i søndag, hvor han ikke spillede. I mandags var jeg lidt overrasket over, at han ville scannes, da han havde ubehag i sine muskler, og derfor trænede han ikke mandag. 

”Tirsdag trænede han så med holdet, men jeg blev så informeret om hans ønske om at arbejde med vores sundhedsafdeling for at styrke det område, hvor han følte ubehag, og derfor var han ikke med,” siger Mourinho ifølge Sky Sports og fortsætter:

”Jeg tror ikke, det er en åbenlys og klar skade. Jeg vil sige, at det nok føltes ubehageligt, og derfor kunne træningen ikke være på 100 procent, men jeg tror ikke, vi kan tale om en skade.”

Gareth Bale har i denne sæson spillet femten kampe og scoret fire mål for London-klubben. Han har dog sidst spillet den 31. januar, da Spurs tørnede sammen med Brighton.

LÆS OGSÅ: Mourinho efter dødstrusler: Der skal gøres noget

Der er da også meget, der peger på, at man ikke kommer til at forlænge hans lejeophold, da Mourinho er meget skuffet over, hvordan han har været siden ankomsten.