David Moyes ser gerne, at Jesse Lingard bliver en fest del af truppen. Han skulle angiveligt være til lægetjek i West Ham, da de ønsker, at truppen skal blive mere bred.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona får penge i kassen: Tjener millioner på La Masia-talenter

De har da også haft en blandet start på sæsonen, men West Ham har virkelig formået at genfinde de gode takter i Premier League, hvilket kan spejles i de seneste resultater, hvor det er blevet til fire sejre på stribe.

Det glæder naturligvis West Ham-manager David Moyes, at holdet er inde i en god periode. De kan sågar prale af, at de aktuelt ligger på femtepladsen i Premier League, men han ser dog gerne, at truppen blev bredere offensivt.

Han blev derfor spurgt til rygterne, der sender Jesse Lingard til West Ham i et forsøg på at øge bredden i truppen.

“Han er til lægetjek i øjeblikket, men det er ikke endeligt endnu, så jeg kan ikke sige så meget mere. Forhåbentlig er han officielt vores senere i dag,” siger Moyes, hvorefter han tilføjer.

LÆS OGSÅ: Manchester United er fortsat i tvivl: Hvad skal der ske med Mata?

“Hvis det går igennem, får vi flere offensive muligheder, i og med at han kan spille stort set alle positioner i front.”

author avatar
Mathias Busekist