Kandidaterne skulle mandag aflevere underskrifterne, de havde indsamlet. Joan Laporta kunne derefter fortælle, at han havde indsamlet 10.257 underskrifter, hvorfor han har klaret cuttet – og mere til.

LÆS OGSÅ: Mulig Barca-præsident: “Laporta kan bringe Barcelona i fare”

Han, Victor Font, Toni Freixa og Emili Rousaud har alle formået at indsamle flere end de 2.257 underskrifter, som er minimumskravet for at kunne stille op til valget i FC Barcelona.

Joan Laporta kunne efter indsamlingen sætte ord på valget.

“Jeg er taknemlig for alle der har hjulpet os. Vi har et kampagnehold, som har arbejdet virkelig godt og takket være dem, har vi indsamlet mange underskrifter fra medlemmer,” sagde han indledelsesvist.

Han sagde herefter, at han ikke mener, at der er nogen favorit.

“Vi har passeret den første runde, men jeg synes ikke der er nogen favorit. Vi vil forsøge at vinde så mange stemmer som overhovedet muligt.”

Han håber, at alt kommer til at forløbe sig på normalvis. Der har nemlig været snak om, hvorvidt valget skal udskydes, men det mener Laporta ikke, at man bør gøre.

LÆS OGSÅ: Medie: Barcelona tror stadig på uforløst stjerne

“Jeg synes valget bliver nødt til at blive holdt. Det ville ikke give mening at suspendere valget, vi synes vi skal fortsætte.”

Valget står den 24. januar.