Der blev forleden bragt et dybdegående interview i Marca, hvor de havde interviewet Toni Freixa. Det kan roligt siges, at han ikke var bleg for at lange ud efter sine modkandidater.

LÆS OGSÅ: Carles Tusquets sætter ord på Koeman: Han gør det fint

Der er da også blot under tre uger til, at valget skal stå i FC Barcelona, hvorfor det i den grad er ved at spidse til. Han kom dog med en opsigtsvækkende kommentar, da han snakkede om Joan Laporta.

“Ikke på nogen måde. Medlemmerne ved udemærket, hvem Laporta er, og hvordan han styrede Barcelona. Han efterlod en klub med en gæld på 450 mio. euro og en årlig omsætning, der lå under dette beløb. Hvis Laporta bliver valgt, kan klubben havne i alvorlig fare,” sagde Toni Freixa.

Han blev naturligvis også spurgt om, hvorvidt han forventer, at Messi bliver i FC Barcelona. Han kunne her svare, at han har en god fornemmelse.

“Det efterlod mig med en rigtig god fornemmelse. Jeg så en Leo, der er klar over, hvilken forfatning klubben befinder sig i, men som alligevel sætter Barcelona foran alt andet i håbet om at præstere og få succes. Hvis jeg bliver valgt ind som præsident, ved jeg præcis, hvad jeg vil sige til ham, og frem for alt vil jeg lytte til ham.”

Han fik også sat nogle ord på de mange signings, som de andre kandidater fortæller ham. Det så man for nylig fra Emili Rousaud, der fortalte, at han havde været i dialog med Erling Håland-lejren.

LÆS OGSÅ: Barcelona-fans ønsker ham solgt: “Han skulle være solgt for længe siden”

“Alt det om Håland er blevet en komisk farce. En kandidat nævner hans navn og nogle timer efter afkræfter Mino Raiola det. I tilfældet med Jordi Cruyff var det ham selv, der fortalte, at han ikke har nogen forbindelse til præsidentvalget. Disse medlemmer, der står bag udtalelserne, opfører sig disrespektfuldt.”