FC Barcelona har planer om at hente en ny målmand, der sandsynligvis kommer til at afløse Neto.

Af alle positioner i Barcelona har der i mange år været stor sikkerhed omkring målmandspositionen. På det seneste har den dog været meget rystet og usikker.

LÆS OGSÅ: Perez er stor fan: Real Madrid planlægger at stjæle Barcelona-transfermål

Marc-Andre ter Stegen har på det seneste haft vanskeligt ved at præstere mellem stolperne. Dertil har Neto også gjort det klart, at han ønsker at forlade klubben i dette transfervindue. Det har ført til, at Barcelona vil hente en ny målmand.

Neto er sandsynligvis på vej væk fra klubben, mens Ter Stegens præstationer halter. Derfor er der kun Inaki Pena tilbage, men der er også forlydender om, at han kan blive udlejet i januar. Dette giver endnu mere grund til at hente en ny målmand.

Nu skriver mediet Epika, at der faktisk er en ny målmand på vej til klubben allerede. Ifølge mediet er Barcelona nemlig i gang med at hente Stole Dimitrievski i Rayo Vallecano, som de angiveligt skulle være nået til enighed med.

Den makedonske keeper har vist sig som en åbenbaring for Vallecano, og er faktisk blevet betragtet som en af de absolut bedste målmænd i den spanske liga i denne sæson.

Han er startet inde i 17 kampe i ligaen, og har i gennemsnit haft tæt på tre redninger pr. kamp. Derudover topper han også ligaen i forhold til antal samlede redninger i denne sæson. Dimitrievski har i denne sæson også formået at holde buret rent i seks kampe.

Det er dog ikke planen, at han blot skal hentes til Barcelona for at blive placeret på bænken, som det har været tilfældet med Neto. Derimod vil det putte pres på Ter Stegen, hvis det viser sig, at Dimitrievski vil være i stand til at afløse ham.

LÆS OGSÅ: Storklub tilbyder Rüdiger årsløn på 52 millioner

Såfremt det ender med, at den 28-årige keeper bliver hentet til klubben, er det næsten en garanti, at Neto tager afsked med Barcelona i dette transfervindue.