Martin Braithwaite og Barcelona er tæt på at nå til enighed. Det betyder, at den danske angriber vil få ophævet sin kontrakt med klubben.

Der har i lang tid været forhandlinger mellem de to parter, men enighed har været svært at opnå, da danskeren har nægtet at sænke sine krav.

LÆS OGSÅ: Eddie Howe om Isak-debut: Vi krydser fingre

Nu lyder det dog, at piben har fået en anden lyd, hvilket kan tyde på, at den 31-årige angriber er klar til at forlade klubben.

Ifølge den spanske journalist Gerard Romero har Braithwaite nu valgt at sænke sine krav, og er villig til at acceptere en mindre udbetaling.

Helt konkret skulle de være blevet enige om en betaling på 2,5 millioner euro, hvilket svarer til cirka 18,5 millioner kroner.

Der har været flere rygter om, at den danske angriber skulle have et tilbud fra en saudiarabisk klub, der skulle være klar til at give ham en høj løn.

LÆS OGSÅ: Juventus-aftale kollapset: Barca skifter fokus med Depay

Hertil er han dog også blevet sat i forbindelse med flere spanske klubber. Fælles for alle klubber er, at han vil kunne skifte gratis til dem, hvis hans kontrakt bliver ophævet.

author avatar
Nicolai Busekist