Den argentinske troldmand har i den grad allerede sat sine spor.

Messis ankomst til Inter Miami har allerede haft en eksplosiv effekt, langt ud over hvad både ejerne af klubben og ledere i Major League Soccer (MLS) forventede. Hans beslutning om at afvise et tilbud på 500 millioner dollars fra Saudi-Arabien og en mulig sentimental tilbagevenden til FC Barcelona til fordel for Inter Miami har vist sig at have en vanvittig effekt på de garvede fodboldentusiaster.

Siden Messi løftede sløret for sin tilslutning til klubben, har Inter Miamis tilhængerskare fået en kæmpe vækst på sociale medier. På Instagram er antallet af følgere eksploderet med ldt over 1 million følgeren, mens Messis beslutning om at tilslutte sig Inter Miami skabte også en global furore på sociale medier.

Da det så dagens lys, at Messi vinkede farvel til PSG og i stedet dragede til USA, var han det mest omtalte emne i hele verden den 7. juni på Twitter.

Læs også: Messi børn

Men det stopper ikke her.

Den argentinske troldmand har også sat sit præg på billetpriserne, der må siges at være stukket helt i vejret.

Efterspørgslen efter Inter Miami-billetter er eksploderet, og priserne på anden-hånds-markedet er steget drastisk. Gensalgspriserne for klubbens kommende kampe er steget med op til 1.034 procent, og billetter til den første kamp, hvor Messi forventes at deltage, er allerede blevet handlet til priser fra $810 til utrolige $20.701. Det er svarende til mellem 5.500 kroner og svimlende 42.000 kroner.

Angiveligt skulle klubben arbejde på at øge stadionkapaciteten, som følge af tilgangen fra den argentinske troldmand.

author avatar
Emil Martesen