Onsdag aften led Manchester United et nederlag mod Paris Saint-Germain i femte spillerunde i Champions League. Det betyder, at Manchester United skal stramme sig an, hvis de vil være sikker på at kvalificere sig til det videre forløb i Champions League.

LÆS OGSÅ: United-legende roser to spillere på trods af nederlag

Deres nederlag mod Paris Saint-Germain har medført, at de ikke må tabe den kommende kamp mod RB Leipzig. Det er den sidste gruppekampe for De Røde Djævle, hvorfor det er afgørende, at de ender med at vinde den.

Ifølge det britiske medie Daily Telegraph vil det nemlig ende med at koste Premier League-klubben dyrt, hvis ikke de formår at vinde i det tyske, når de tirsdag klokken 21.00 skal spille i Champions League. Det er nemlig ikke blot æren i at gå videre, det handler om. Det er også det økonomiske aspekt ved det.

Klubben har nemlig allerede budgetteret med, at de ender med at gå videre fra gruppespillet i den prestigefyldte turnering. Formår de at gøre dette, vil det indbringe 15 millioner pund, hvilket er svarende til 123 millioner kroner. Det er derfor ikke småpenge, der er tale om.

LÆS OGSÅ: Solskjær bekræfter: United-stjerne døjer stadig med skade

I og med, at det er et beløb, som de allerede har budgetteret med, er det naturligvis særligt vigtigt, at de går videre, så de kan indkassere beløbet.