FC Barcelona måtte acceptere et nederlag, da de tirsdag aften tørnede sammen med Bayern München i Champions League.
LÆS OGSÅ: Barcelona vil hente Manchester City-stjerne på lejeaftale
Efter opgøret pegede Bayern-keeper Manuel Neuer på en spiller, som han mener den catalanske klub bør satse mere på. Her pegede han på sin tidligere holdkammerat Philippe Coutinho.
“Hvis Barcelona vil forbedre sig, skal de satse mere på Philippe Coutinho,” sagde Manuel Neuer til medierne efter opgøret ifølge den spanske tv-kanal LaSexta.
“Jeg var ret bange for ham, da han kom tæt og forsøgte et skud. Jeg kender ham rigtig godt. Jeg ved, hvor talentfuld han er. Da vi var holdkammerater i Bayern München, stødte vi ret ofte på hinanden til træning,” tilføjede den tyske målmand.
I det 66. minut besluttede Ronald Koeman at skifte Philippe Coutinho ind som afløser for Luuk de Jong. Kort efter at være blevet skiftet ind, prøvede han lykken med et par skud på mål.
Det betød også, at den brasilianske stjerne vendte tilbage til banen efter længere tids pause. Han har nemlig været ude med en skade i lang tid. Da han blev sendt på banen, var det første gang i hele 259 dage.
LÆS OGSÅ: Jorge Messis forslag til Barca: Sælg ham og behold Leo
Da han var lejet ud til Bayern München, formåede Coutinho at bidrage med 11 mål og 9 oplæg.