Gary Neville ved, hvad Manchester United mangler. Han mener, at der er behov for, at de bliver mere konsekvente, efter de i weekenden vandt 3-1 mod Everton.

LÆS OGSÅ: Jesse Lingard stopper samarbejdet med Mino Raiola

Forud for kampen mod Everton havde de bragt sig selv under pres, da de tabte til Arsenal og Istanbul Basaksehir i henholdsvis Premier League og Champions League.

Manchester United kom bagud på Goodison Park, men Bruno Fernandes sendte bolden i mål to gange, hvilket sendte gæsterne i front. Til slut leverede portugiseren også et oplæg til Edinson Cavani, der kunne score til 3-1.

Det var en meget velkommen sejr for norske Ole Gunnar Solskjær, da det var blot den tredje sejr for ham og truppen i denne Premier League-sæson.

Den tidligere Manchester United-forsvarer Neville har udtalt, at han ønsker at se, at de bliver mere konsekvente i deres præstationer, hvis de skal kravle op i tabellen i Premier League i den kommende tid.

“Jeg var klæbet til skærmen om morgenen, fordi jeg tænkte over kampen, og tænkte over, hvad der skete i den foregående uge. Du ser rapporterne op til kampen og tænker, at der er brug for en præstation her, Ole Gunnar Solskjær. Klubben har brug for en god præstation, og spillerne har brug for en præstation. De kom bagud og tænkte: ‘nu sker det’, men faktisk havde [Anthony] Martial en god chance for 1-0-stillingen. United fortjente at vinde kampen,” fortalte Gary Neville til Sky Sports søndag, og fulgte op med:

“De er bare meget inkonsekvente, hvis du ser på de sidste par uger. Deres præstation mod RB Leipzig, deres præstation mod Paris Saint-Germain, deres præstation på Goodison Park, og så midt imellem dette; deres præstationer i Tyrkiet og mod Arsenal.”

LÆS OGSÅ: Kommende transfervindue: Solskjær har særligt én spiller i kikkerten

Det går op og ned, og det skal de gøre noget ved, siger Neville. Det vil nemlig altid sætte både spillere og træner under pres.

“De har brug for at være konsekvente. Det er det. I sidste ende skal mestre være dette, og det er i de ikke i øjeblikket,” rundede han af.