Gary Neville er ikke bleg for at tage bladet for munden. Det ser man ofte, når han snakker om Manchester United og deres spillere.

LÆS OGSÅ: Manchester United og Liverpool kæmper om transfermål

Han er nu igen på banen, hvor han langer ud efter Anthony Martial, som ellers kom på tavlen i 2-1-sejren over Aston Villa i fredagens Premier League-opgør.

Han bliver dog nødt til at være at finde på måltavlen noget oftere, hvis han skal bidrage til Uniteds håb om at vinde mesterskabet. Han har nemlig bot scoret fem mål i denne sæson, men hans mål mod Villa var hans blot andet i Premier League.

Gary Neville siger nu, at det ganske enkelt ikke er godt nok.

“Jeg blev virkelig overrasket over hans forfærdelige statistik. Han bliver nødt til at score flere mål. Han bliver nødt til at score mellem ti og femten hver sæson, og jeg tror, han bliver nødt til at ramme det antal, hvis United skal have en chance for at vinde titlen,” siger Neville til Premier League Productions.

Han siger endvidere, at han ikke skal tage en færgebillet og håbe på, at de andre gør arbejdet.

“Han kan ikke bare læne sig tilbage og satse på, at Rashford og Fernandes scorer målene. Han bliver nødt til at ramme det antal, og jeg ville gerne se ham være mere hensynsløs foran mål.”

LÆS OGSÅ: Medie: Manchester United vil finansiere stort spillerindkøb med Pogba-salg

Det er ikke gået ubemærket hen, at han havde en utrolig sløj start på denne sæson. Han er dog så småt ved at genfinde takterne fra sidste sæson.

Han står nemlig noteret for tre scoringer og fire assists i sine seks seneste kampe.