I denne weekend blev der igen kørt en række negative historier om Manchester United-talentet Mason Greenwood. Generelt har han trukket en del negative overskrifter, siden hans ankomst i Manchester United.

LÆS OGSÅ: Manchester United-midt vil efterligne Paul Scholes

Denne gang har The Mirror kørt en artikel, der hævede, at der er bekymring for, at Greenwood er i færd med at smide sin karriere på gulvet, som det skete for Ravel Morrison.

Denne artikel er blevet udgivet blot en måned efter, at Greenwood scorede sit første mål i Champions League i en alder af blot 19 år.

Det er bestemt ikke den første artikel i den engelske presse, der har været kritisk over for Mason Greenwood. Derimod er der blevet kørt rigtig mange historier, hvori teenageren er blevet kritiseret.

Ikke alle Manchester United-fans mener dog, at det er en kritik, der er berettiget. For nogen viste det sig også, at Mirror-artiklen var den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

Et stort antal United-tilhængere samledes for at støtte Greenwood, og sendte mere end 2.000 vrede svar afsted til The Mirrors tweet.

Ligeledes var de tidligere Manchester United-stjerner Gary Neville og Rio Ferdinand også på pletten. De gjorde det meget klart, hvor de står i denne situation, da de også kritiserede mediet.

LÆS OGSÅ: Robin van Persie: Han er et friskt pust

Greenwood sendte også selv et tweet ud søndag, men han svarede dog ikke på kritikken. I stedet var der blot tale om et billede af ham, der spillede fodbold i en United-trøje. Det kunne være for at vise, at han holder fokus på sit spil.