Igen mødes Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær af en massiv kritik fra omverdenen. En kritik, der efterhånden er blevet hverdag for den norske manager, der senest er blevet kritiseret for sin tilgang til opgøret mod RB Leipzig, der endte med et nederlag til Manchester United.

LÆS OGSÅ: Juventus har tidligere tilbudt Manchester United to spillere for Pogba

Phil Neville mener dog ikke, at der er tale om en katastrofe, selvom nederlaget til RB Leipzig har resulteret i, at Manchester United har måtte forlade Champions League på et tidligt stadie.

“Der er et forfærdeligt narrativ om, at hver gang United taber, er det en katastrofe. Det er det ikke, men det er skuffende,” fortæller Phil Neville til BBC Radio 5, og følger op:

“Der er Manchester United-hold med bedre managers end Ole Gunnar Solskjær, fx Sir Alex Ferguson, der er røget ud i gruppespillet. Det kan ske, og det er sket. Der er managers i Premier League, der ligger under United i tabellen, og de får ikke samme kritik som Solskjær.”

Neville pointerer også, at ledelsen ganske vist har udvist stor opbakning til Solskjær, men at der til trods for dette foregår en form for heksejagt mod den norske træner.

“Opbakningen fra klubben er meget anderledes end opbakningen udefra, hvor det virker som om, at der er en total heksejagt for at få ham ud af jobbet,” siger Neville.

LÆS OGSÅ: Arsene Wenger fraråder Paris Saint-Germain at hente Messi

De Røde Djævle spiller næste kamp lørdag, hvor de får besøg af Manchester City på Old Trafford.