Neymar nærmer sig en imponerende Pelé-rekord, der vil gøre den 30-årige brasilianer til den mest scorende på det brasilianske landshold.

Man kommer ikke udenom, at Pelé er en af de bedste fodboldspillere, der nogensinde har været en del af det brasilianske landshold.

LÆS OGSÅ: Medie: Messi nægter Barca-comeback, hvis denne spiller er i klubben

Han fik sin debut for landsholdet i et opgør mod Argentina i 1957, hvor han scorede. Blot tre måneder senere scorede han sit andet mål for sit landshold.

Den tredobbelte VM-vinder nåede at score i alt 77 mål i 92 kampe for Brasilien, hvilket betyder, at han leverede 0,84 mål pr. kamp.

Nu ser det dog ud til, at han snart blive væltet af pinden som den mest scorende for det brasilianske landshold. Neymar er nemlig kun to mål bag ham.

Den 30-årige brasilianer har scoret 75 mål indtil videre, men har brugt 121 kampe på det, hvorfor hans målgennemsnit ikke er på niveau med Pelés.

LÆS OGSÅ: Real Madrid-profil har underskrevet forhåndsaftale med Barcelona

Det ændrer dog ikke på, at der er meget, der tyder på, at han inden længe kan bryste sig af at være den mest scorende for det brasilianske landshold.