Angiveligt har Neymar og hans advokater svaret Barcelona igen. Det har de gjort ved at sagsøge dem. De kræver, at klubben betaler brasilianeren hele 44 millioner euro (svarende til cirka 320 millioner danske kroner).

LÆS OGSÅ: Depay om Barca-rygter: “Hvem ville ikke spille der?”

Det vidner også om, at der er lagt op til et juridisk slagsmål mellem de to parter, som kan ende med at stå på i lang tid.

Den nuværende Paris Saint-Germain-spiller har også appelleret, at han skal betale 6,7 millioner euro til sin tidligere klub. Det har han gjort via sine repræsentanter.

Dette hævder Que t’hi jugues, hvilket betyder, at Neymar samlet kræver omkring 60 millioner euro fra sin tidligere klub. Det er svarende til i omegnen af 446 millioner danske kroner.

Neymar mener nemlig, at FC Barcelona fortsat skylder ham 44 millioner euro i form af en fornyelsesbonus, selvom han skiftede den catalanske klub ud med franske Paris Saint-Germain.

Barcelona betalte ham nemlig kun indtil han forlod klubben, hvilket han ikke er tilfreds med. Denne sag skal nu for højesteretten i Catalonien.

LÆS OGSÅ: Flere Barca-præsidentkandidater har udset sig samme transfermål

Hele sagen tager sin begyndelse i en bonus på 26 millioner euro, som blev aftalt mellem Neymar og Barcelona, da han fornyede sin kontrakt indtil 2021, som dog senere blev blokeret af Barca, mens hans skifte til PSG var undervejs.