I og med, at Neymar ikke selv kunne spille med tirsdag aften, da FC Barcelona tog imod Paris Saint-Germain på Camp Nou i den første af to ottendedelsfinaler i Champions League, var han tvunget til at se på, at hans nuværende klub spillede mod hans tidligere holdkammerater.

LÆS OGSÅ: Lionel Messi tangerer Rauls Champions League-rekord

Blot fordi, at han ikke selv var at finde på banen under kampen, er det dog ikke ensbetydende med, at han ikke formåede at blande sig i opgøret. Han gjorde nemlig brug af sin Twitter-profil til netop dette.

Efter 27 minutters spilletid blev FC Barcelona tildelt et straffespark. Det var den unge hollandske Frenkie De Jong, der formåede at trække et straffespark, men det var dog ikke alle, der var helt enige i, at der skulle have været idømt et straffe. En af dem, der mener, at der ikke skulle have været straffe, er brasilianske Neymar.

LÆS OGSÅ: Manchester United-legende: Premier League bør afskaffe VAR

På Twitter lagde han ikke skjul på, at han ikke var helt tilfreds med, at der var blevet dømt et straffespark. Han skrev nemlig, at han syntes, at straffesparket var en ‘joke’, men det var dog et tweet, der meget hurtigt blev fjernet igen. Det skriver CaughtOffside, som henviser til ESPN, der var hurtige til at tage et skærmbillede af hans tweet, hvilket du kan se herunder.