Der har flere gange været snak om, at Neymar kan være på vej væk fra Paris Saint-Germain. I løbet af de seneste par uger er det rygter, der igen er blusset op. Her har der især været fokus på, at han potentielt kan vende tilbage til FC Barcelona.

LÆS OGSÅ: Så lang tid siden er det, at Barca sidst har tabt en CL-hjemmekamp

Det er et rygter, der har fået liv, efter at Neymar har udtalt, at han har en stor drøm om at komme til at spille med Lionel Messi igen. Det er selvfølgelig noget, der har fået rigtig mange FC Barcelona-fans til at håbe, at det betyder, at han vender retur til den spanske klub.

Skal man tro på hovedpersonen selv, er der dog ikke nogen chance for, at han vender retur til FC Barcelona lige foreløbig. Han har nemlig gjort det klart, at han ikke har gjort sig nogle tanker om at skifte væk fra sin nuværende klub.

“Jeg er meget glad her i Paris. Jeg er glad for klubben og mine holdkammerater. Ideen om at skifte har ikke strejfet har mine tanker. Vi skal snakke om en ny kontrakt, vi har et godt forhold. Jeg er meget glad, og vi må se, hvad der sker i fremtiden,” udtalte den brasilianske stjerne til RMC Sport efter kampen mod Istanbul Basaksehir.

LÆS OGSÅ: Barca-talent langer ud efter dommerkendelse

I kampen mod Istanbul Basaksehir beviste Neymar, at PSG gør klogt i at holde fast i den brasilianske angriber. Han formåede nemlig at score hele tre mål i kampen, der endte 5-1 til PSG.