Neymar stillede op til et interview med TF1, hvor han kunne slå fast, at han ikke ønsker at forlade Paris Saint-Germain. Neymar kunne samtidig fortælle, at han ønsker, at han og Kylian Mbappé skal føre Paris Saint-Germain ind i en ny storhedstid.

LÆS OGSÅ: Krigen raser videre: Neymar revser arvefjende på Twitter

Neymar har dog siden ankomsten i Paris været centrum i mange rygter, der lød på, at han ville forlade klubben. Der var mange af disse rygter, der nævnte FC Barcelona som en mulig destination, men Barcelona har dog hverken midlerne til at hente Neymar, ligesom klubben og Neymar endte med at sagsøge hinanden.

FC Barcelona-fansene skal derfor ikke gøre sig forhåbninger om, at Neymar vender hjem, hvilket han også nu selv slår fast. Han fortæller nemlig nu, at han bliver i Paris Saint-Germain og Parc des Princes.

Det siger han i et interview med TF1.

“Jeg er glad i dag. Jeg er virkelig glad. Ting har ændret sig meget, og jeg kan ikke nøjagtig forklare hvorfor, men jeg har det godt i dag. Jeg er mere rolig og glad. Jeg vil blive hos PSG,” siger Neymar til TF1, hvorefter han fortsætter.

“Jeg vil også gerne have, at Kylian (Mbappe, red.) bliver. Vi ønsker begge, at PSG skal være et stort hold. Jeg vil fortsætte med at spille fodbold og være glad, det er det vigtigste.”

Neymar kom til Paris Saint-Germain i 2017, hvor han har bidraget med 83 mål i 101 kampe fordelt over alle turneringer.

LÆS OGSÅ: Stikker til Messi efter Barca-exit: Ronaldo kan med alle

Neymar har kontrakt frem til sommeren 2022.