FC Barcelonas midlertidige ledelse har officielt meldt ud, at der vil blive afholdt et nyt præsidentvalg søndag den 24. januar. Det forventes, at valget vil strække sig over to dage som følge af coronasituationen.
LÆS OGSÅ: Griezmanns onkel langer hårdt ud efter Messi
Oprindeligt var der ellers forlydender om et valg omkring juletid, men i stedet bliver det søndag den 24. januar. Derfor skal klubbens mere end 110.000 stemmeberettigede medlemmer stemme i slutningen af januar.
Det forventes, at det også vil være muligt at stemme den 25. januar. Dertil bliver det sandsynligvis også muligt at stemme flere steder, så de mange medlemmer kan spredes ud. Der er dog intet af dette, der er blevet bekræftet endnu.
I og med, at valget først bliver afholdt i slutningen af januar, kan den nyvalgte præsident ende med at få travlt, hvis han mener, at der skal ske ændringer i truppen. Vinterens transfervindue lukker nemlig i allerede syv dage efter.
Valget er ikke blevet formelt udskrevet endnu, da de praktiske forhold først skal aftales med de catalanske myndigheder. Det forventes dog, at det hele falder på plads inden for de næste par uger.
LÆS OGSÅ: Tidligere argentinsk anfører: “Jeg ser Messi mere og mere som en leder”
I den kommende tid vil en række forskellige kandidater melde sig på banen, og valgkampen vil tage sin start.