Den engelske stjerne skriver under på en ny kontrakt med den engelske storklub.

I de seneste måneder har der været stor tvivl om Marcus Rashfords fremtid, da hans seneste kontrakt stod til at udløbe næste år.

Nu er der ikke længere tvivl om hans fremtid, da han har skrevet under på en længerevarende kontrakt med Manchester United, som holder ham i klubben frem til 2028.

Det oplyser Manchester United på sin hjemmeside tirsdag aften.

Den 25-årige stjerne havde stor succes i 2022/23-sæsonen, hvor han bidrog med 17 mål i Premier League. I alt blev det til 30 mål i 56 kampe på tværs af alle turneringer.

Rashford har tilbragt hele sin karriere i den engelske storklub, som han står noteret for 359 kampe for. Desuden har han scoret hele 123 mål, siden han fik sin debut for klubben i 2016.

“Jeg kom til Manchester United som en syvårig dreng med en drøm”, siger Marcus Rashford til hjemmesiden ifølge Ritzau.

“Den samme passion, stolthed og beslutsomhed for at lykkes er stadig en drivkraft for mig, hver gang jeg har æren af at bære trøjen”.

Rashford kan skrive flere store titler på CV’et. Han har blandt andet være med til at vinde Europa League og FA Cuppen. Desuden har han to gang været med til at vinde EFL Cup.

Manchester United har i mange år været blandt topholdene i England, men har ikke vundet en Premier League-titel i den tid, Rashford har været i klubben.

Det er ikke blot i Manchester United, at Rashford er en fast del af truppen. Det samme er han på det engelske landshold, hvor han står noteret for at have scoret 16 mål i 53 kampe.

Til trods for sine unge alder, har han allerede deltager i to VM- og EM-slutrunder. Han blev udtaget til sin første slutrunde ved EM i 2016.

Inden Rashford skrev under på sin nye kontrakt, blev han kædet sammen med flere klubber. Blandt andet skulle fransk Paris Saint-Germain have vist stor interesse for at hente ham.

author avatar
Emil Martesen