Den 40-årige Zlatan Ibrahimović har endelig fået styr på, hvad hans fremtid skal byde på.

På det seneste har der været stor tvivl om, hvad fremtiden ville byde på for Zlatan Ibrahimović.

LÆS OGSÅ: Barcelona enige med Jules Koundé

Nu er det blevet slået fast, at den 40-årige verdensstjerne ikke forlader AC Milan denne sommer.

Til trods for, at han har pådraget sig en skade, der holder ham ude i omtrent et halvt år, har han forlænget sin kontrakt frem til juni 2023.

Det melder den anerkendte journalist Fabrizio Romano.

For at få en aftale i stand, har den svenske angriber accepteret at gå markant ned i løn for den kommende sæson.

Efter at have sikret sig en aftale med AC Milan, kan Zlatan nu fokusere på sin bedring, efter den skade, han pådrog sig.

LÆS OGSÅ: Martin Braithwaite sat til salg: Det koster han

I den seneste sæson var Zlatan i aktion i 23 kampe i Serie A for AC Milan, hvori han bidrog med 8 mål og 3 oplæg.