Der har været rigtig mange rygter med Ilaix Moriba som hovedperson denne sommer. Hidtil har han dog selv været meget stille omkring hans nuværende situation.
LÆS OGSÅ: Chelsea vil hente Atletico Madrid-profil
Nu har han dog endelig brudt stilheden, om end det er gjort på en lettere kryptisk vis. Han har nemlig delt et citat på sin Instagram, der lyder således:
‘Miles de rumores y nadie sabe la verdad’, hvilket kan oversættes til ‘Tusindvis af rygter og ingen ved sandheden’.
I løbet af de seneste uger har den unge midtbanespiller været kædet sammen med flere klubber. Han har blandt andet været kædet sammen med et skifte til Chelsea og Bayern München, men på det seneste kædes han sammen med RB Leipzig.
Fredag åbnede Ronald Koeman også op omkring Moribas situation. Her gjorde han det klart, at han var skuffet situationen og spilleren. I denne forbindelse sagde han, at han ‘tror mere på fodbold end på penge’.
Situationen med Moriba er meget problematisk. Det er nemlig blevet gjort klart for den unge midtbanespiller, at han hverken kommer til at spille kamp for Barca eller Barca B, før han har underskrevet en kontraktforlængelse.
Angiveligt overvejer RB Leipzig at sende et officielt bud på den 18-årige midtbanespiller. De skulle dog ikke være klar til at tilbyde, hvad Barcelona kræver, da han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt.
LÆS OGSÅ: Barcelona får stor kapitalindsprøjtning: ‘Viser værdien af FC Barcelona’
Derfor kan det ikke udelukkes, at det ender med, at han må tilbringe en sæson mere i Barcelona. Hvis det sker, er han dog blevet informeret om, at han kommer til at tilbringe hele sæsonen på sidelinjen.