I de seneste uger har der været rygter om, at Antoine Griezmann er på vej tilbage til Atletico Madrid. Hidtil har det dog været begrænset med udtalelser fra personer tæt på en sådan handel.

LÆS OGSÅ: Koeman udtager: Her er truppen til kampen mod Gimnàstic de Tarragona

Nu har Atletico Madrid-træner Diego Simeone endelig udtalt sig om de seneste ugers rygter. Han bekræfter ikke, at han er på vej tilbage til klubben, men han afviser det heller ikke.

Barcelona har et ønske om at skille sig af med Griezmann denne sommer. Ikke som følge af hans sportslige præstationer, men derimod som følge af økonomien. De har nemlig brug for at minimere deres lønomkostninge forud for den kommende sæson.

Det kan ende med at få den betydning, at den franske stjerne forlader Barcelona efter kun to sæsoner. Ikke nok med det, kan det ende med, at han finder vej tilbage til sin tidligere klub.

Simeone siger dog, at han gerne ser Griezmann få succes i Barcelona. Alligevel udelukker han ikke, at han kan ende med at vende tilbage til Wanda Metropolitano Stadium denne sommer.

“Vi har et rigtig godt forhold, et meget smukt forhold udover sporten. Mine børn leger med hans børn. Frem for alt, for hvad han gav Atletico, vil jeg have, at han klarer sig godt i Barcelona. Han er en ekstraordinær spiller,” lyder det fra Simeone.

“Jeg håber, at han kan konsolidere den spiller, han har været til EM, til VM, og i de fem år hos os. Jeg ønsker ikke andet end, at han triumferer i Barcelona.”

LÆS OGSÅ: Ronaldo forsøgte at lokke Barca-spiller til Juventus

“Vi taler med klubben. Der er positioner, der skal forbedres i truppen. Vi har brug for en angriber. En anden vil komme, hvis Griezmann ikke gør. Klubben vil beslutte, hvad der er økonomisk bedst.”