Lionel Messis PSG-eventyr lakker for alvor mod enden.

Lionel Messi har stjålet alle overskrifterne den seneste tid – og det fortsætter han tilsyneladende med.

Sent tirsdag aften stod det nemlig sort på hvidt, at en række franske medier meldte, at den argentinske troldmand blev suspenderet i to uger.

Humlen var, at Messi tilsyneladende havde valgt at rejse til Saudi-Arabien uden at han havde fået lov af klubben. Derfor missede han mandagens træning, og det tog den franske storklub PSG nu konsekvensen af.

På nul komma fem suspenderede de Messi, der hverken måtte træne, spille kamp eller få løn i perioden.

Det kom i kølvandet på en række massive rygter, der alle har sendt den argentinske stjerne til FC Barcelona.

Barcas vicepræsident, Rafa Yuste, lagde for et par dage siden heller ikke skjul på, at de ønsker at Messi drager mod den spanske storklub igen. Desuden løftede han sløret for, at de er i kontakt med Messis lejr angående et skifte.

Men nu har endnu en historie set dagens lys.

Det pålidelige franske medie L’Équipe rapporterer nemlig, at Lionel Messis PSG-eventyr synger på sidste vers. Han vil angiveligt ikke forlænge sin kontrakt med PSG næste sæson efter at være blevet sanktioneret for at have rejst til Saudi-Arabien uden at informere klubben.

På tirsdag er alle beslutningstagere enige om at tage samme beslutning om Messis situation. Hans kontraktmulighed for endnu et år vil ikke blive aktiveret, og efter sin to-ugers suspension vil han kun have tre kampe tilbage i Paris Saint-Germain-trøjen.

author avatar
Emil Martesen