Lionel Messi har ikke givet lyd fra, siden det blev offentliggjort, at han ikke ville forlænge med FC Barcelona. Flere medier har skrevet, at den argentinske stjerne er i chok, da han havde forventet, at en forlængelse ville ske.

LÆS OGSÅ: Messis PSG-kontrakt afsløret: Ny lønkonge

Nu ser det dog ud til, at den 34-årige Lionel Messi endelig giver lyder fra sig.

Ifølge den anerkendte journalist og transferekspert Fabrizio Romano holder Messi et pressemøde søndag. Pressemødet vil blive afholdt på Camp Nou, og forventes at starte kl. 12.00.

“Pressemøde i morgen. Lionel Messi vil tale fra Camp Nou,” har Fabrizio Romano skrevet i et opslag på Twitter.

Derudover har flere catalanske medier bekræftet, hvad Fabrizio Romano skriver på det sociale medie. Disse medier skriver også, at det forventes, at han vil holde sit pressemøde kl. 12.00.

På dette pressemøde kommer han til at tale ud om hele situationen. Indtil videre er situationen nemlig kun blevet forklaret fra klubbens side.

Derfor er det ikke sikkert, at Messi har den samme opfattelse af situationen, som Barcelona. Netop dette kommer han til at forklare nærmere om fra kl. 12.00 i morgen.

Ydermere er det forventet, at han vil bruge sit pressemøde til at sige farvel til klubben og dens fans. Der er nemlig ikke meget, der tyder på, at det ender med en forlængelse med Barcelona.

LÆS OGSÅ: Officielt: Tottenham henter Serie A-profil

Tværtimod ser det ud til, at han allerede er få detaljer fra at skrive under på en kontrakt med PSG. Gør han det, vil han blive genforenet med sin tidligere holdkammerat Neymar, som tidligere har udtalt, at han er meget ivrig efter at spille sammen med Messi igen.

author avatar
Nicolai Busekist