FC Barcelona skulle være meget interesserede i at hente Napoli-forsvarer Kalidou Koulibaly denne sommer.

Den spanske storklub har planer om at styrke defensiven denne sommer. Det har ført til, at de er blevet kædet sammen med en lang række spillere i løbet af de seneste måneder.

LÆS OGSÅ: Dette kan forhindre Barcelonas forlængelse med Gavi

Blandt andet er der forlydender om, at FC Barcelona allerede har en aftale i stand med danske Andreas Christensen, som de kan hente i Chelsea på en fri transfer om en lille måneds tid.

Derudover har der også været rygter om, at Xavi og co. skulle have et rigtig godt øje til den 30-årige Kalidou Koulibaly, der på nuværende tidspunkt tørner ud for italienske Napoli.

Ifølge Mundo Deportivo har Koulibalys agent, Fali Ramadani, dog gjort det klart, at der endnu ikke har været nogen dialog mellem ransk-senegalesiske forsvarer og Barcelona.

“Der er mange rygter, og jeg vil gerne præcisere, at vi ikke er i forhandlinger med nogen klub for Koulibaly,” sagde Fali Ramadani.

Hertil tilføjede han, at de ‘venter på at mødes med Napoli for at beslutte den bedste løsning for begge parter’.

LÆS OGSÅ: La Liga-giganter afviser at hente Angel Di Maria

FC Barcelona er dog bestemt ikke ene om at vise interesse for Koulibaly, der også skulle være på radaren i både Juventus, PSG, Inter Milan, Roma, Aston Villa og Newcastle.