Spanske David de Gea har fået skylden for to af Evertons mål i lørdagens kamp, hvor de to gange fik udlignet stillingen, så opgøret på Old Trafford endte 3-3.

LÆS OGSÅ: Jamie Carragher: Manchester United har ingen chance i titelkampen

30-årige De Gea er blevet kritiseret for at have skubbet bolden direkte ud til Abdoulaye Doucoure, som sikrede Everton deres første mål.

Og hertil har blandt andet Gary Neville også kritiseret ham for hans meget svage forsøg på at blokere for Dominic Calvert-Lewins skud, som sikrede Everton deres tredje mål.

De Gea har ellers være en grundpille i Manchester Uniteds opstilling i næsten 10 år, men Solskjær har nu gjort det klart, at hans omdømme ikke sikrer ham en plads mellem stolperne.

“Hver spiller skal gøre sig fortjent til sin plads. Vi er et hold med konkurrence, og det gælder hver spiller på holdet,” lød det ifølge The Sun fra Ole Gunnar Solskjær.

Den 23-årige Dean Henderson gør, hvad kan for at sikre sig, at han får mere tid mellem stolperne for Uniteds førstehold, efter hans succesrige periode på to år for Sheffield United.

Den engelske målmand ser ud til at få muligheden for at bevise sit værd i Manchester Uniteds kommende opgør mod West Ham i FA Cup.

LÆS OGSÅ: PSG-midt ser gerne Messi i PSG: “Jeg ville elske at spille med Messi”

Desuden er Sergio Romero også tilbage på træningsanlægget, da han endnu ikke har sikret sig et skifte væk fra The Red Devils. Den argentinske målmand fik lov til at vende hjem i løbet af julen, hvor han også fik grønt lys til et klubskifte.