Manchester United har angiveligt holdt et tæt øje med Serie A i jagten på deres næste centerback. I denne forbindelse er de blevet kædet sammen med et lettere overraskende navn.

LÆS OGSÅ: Positivt for Solskjærs målmandsjagt: Transfermål har afslået to tilbud om kontraktforlængelse

Ole Gunnar Solskjær er på jagt efter en forsvarer, der kan spille ved siden af Harry Maguire. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er et fokus for den norske træner, hvorfor United også forventes at investere i nye defensive kræfter i sommerens transfervindue.

Hidtil er de bl.a. blevet kædet sammen med Real Madrids Raphael Varane, RB Leipzigs Ibrahima Konate, Sevillas Jules Kounde og Juventus’ Matthias De Ligt. Alle disse spillere er blevet nævnt som en potentiel ny centerback for De Røde Djævle.

I og med, at de investerede i omegnen af 700 millioner danske kroner, da de hentede Maguire til klubben, er der mange, der har forventet, at de vil spendere et lignende beløb på en partner til ham.

Nu ser det dog ud til, at De Røde Djævle leder efter et budgetkøb. Det rygtes nemlig, at de har henvendt sig til Roma, hvor de har afleveret en forespørgsel om Gianluca Mancini.

Mancini har fået masser af spilletid for den italienske klub i denne sæson, hvor han har haft 30 optrædener på tværs af alle turneringer. Derudover har han også formået at levere både fem mål og to oplæg i disse 30 kampe.

Endvidere er han blot 24 år gammel, hvorfor han fortsat har tid til at udvikle sig til at blive en endnu bedre forsvarsspiller. Det er sandsynligvis også et potentiale, som Manchester United har set.

LÆS OGSÅ: Wayne Rooney: Han er ikke den bedste angriber i Premier Leagues historie

Det er dog sikkert at sige, at de ikke kommer til at spendere lige så mange penge på Mancini, som de brugte på Maguire. Ifølge Transfermarkt har han nemlig en værdi på omtrent 235 millioner kroner.