Cristiano Ronaldo har endnu ikke fundet en ny klub, efter at have ophævet sin kontrakt med Manchester United.

I lang tid har der været tvivl om, hvad fremtiden vil byde på for Cristiano Ronaldo. På trods af, at VM nu er overstået, har han endnu ikke besluttet sig.

LÆS OGSÅ: Barcelona nærmer sig kontraktforlængelse med Balde

Den 37-årige portugiser siges at have et yderst lukrativt tilbud fra Saudi-Arabien, hvilket han dog tøver med at tage imod.

Dette skyldes, at han fortsat ønsker at spille fodbold på højeste niveau. Derfor er han endnu ikke klar til at forlade Europa.

Nu skriver mediet Sportskeeda, at Ronaldo potentielt kan blive i Premier League. Der skulle nemlig være interesse fra Arsenal.

Den engelske topklub leder efter en passende afløser for Gabriel Jesus, der pådrog sig en skade under VM med Brasilien.

LÆS OGSÅ: Dembélé afslører råd fra Messi

Dette kan føre til, at Ronaldo skifter Manchester ud med London, men sandsynligvis vil det kræve, at han accepterer en markant lønnedgang.