Andreas Christensen pådrog sig en skade i anklen i Champions League-opgøret mod Inter. Nu er han snart klar til at vende tilbage til grønsværen.

Barcelona har været hårdt ramt af skader i defensiven på det seneste. Både Araujo, Christensen, Bellerin og Koundé har været ude med skader.

LÆS OGSÅ: Stjerne var i dialog med Ten Hag: Var tæt på skifte til United

Både Koundé og Bellerin er vendt retur til banen, og nu melder spanske SPORT, at Andreas Christensen forventes at være klar inden længe.

Den spanske avis skriver, at han ikke er langt fra at få det grønne lys af klubbens lægestab. Herefter forventes det dog, at han gradvist vil blive spillet ind i truppen igen.

Det vides ikke, om han når at blive klar til at spille med, når Barcelona tørner sammen med Athletic Club i La Liga i denne weekend.

LÆS OGSÅ: Langer ud efter Gavi: Han fortjener ikke Kopa Trophy

SPORT skriver dog, at han potentielt kan være klar til at deltage i den kommende Champions League-kamp mod Bayern München i næste uge.

author avatar
Nicolai Busekist