Jadon Sancho har i lang tid været en spiller, der har været at finde helt i toppen af ønskelisten hos De Røde Djævle. De har flere gange været i kontakt med hans nuværende klub, Borussia Dortmund, for at forhandle med den tyske klub om en potentiel handel, der skulle sende Jadon Sancho til Premier League.

LÆS OGSÅ: Medie: Barca-stjerne tilbød sig selv til Manchester City som alternativ til Messi

I sommer var der mange forhandlinger mellem de to klubber, men de kunne ikke blive enige om det økonomiske aspekt. Borussia Dortmund krævede en stor sum penge for spilleren, hvilket Manchester United ikke var interesserede i at betale. Som følge af dette, blev det heller ikke til en handel, som Ole Gunnar Solskjær ellers havde håbet på.

Nu skriver det britiske medie Daily Express dog, at Ole Gunnar Solskjær har besluttet, at det ikke længere skal være Jadon Sancho, der skal være højeste prioritet at bringe til klubben. Dog betyder det ikke, at det ikke bliver Borussia Dortmund, som de skal forhandle med, for at hente deres nye topprioritet til England.

LÆS OGSÅ: Mbappé indrømmer: Han er stjernen – ikke mig

Den norske Ole Gunnar Solskjær har nemlig udset sig Erling Braut Haaland som sin nye topprioritet. Skal den norske manager gør alvor af sit ønske om at hente den norske målbomber til Manchester United, skal han dog finde en massiv sum penge frem. Fra 2022 skulle Haaland nemlig angiveligt have en frikøbsklausul på 530 millioner danske kroner. Skal han købes fri før 2022, er prisen sandsynligvis endnu højere.