FC Barcelona er på ny blevet ramt af en skade i førsteholdstruppen. Denne gang er det Samuel Umtiti, der har pådraget sig en skade.

Den catalanske klub har bekræftet, at forsvarsspiller Samuel Umtiti har pådraget sig en skade. Den franske spiller har brækket en knogle i sin højre fod under mandagens træning.

LÆS OGSÅ: Har udset sig 5 kandidater: Barcelona overvejer at leje disse spillere

Derfor er det nødvendigt, at franskmanden skal opereres, lyder det fra den spanske klub på deres hjemmeside.

Klubben oplyser også, at Samuel Umtiti skal under kniven allerede tirsdag. Her skal lægen Doctor Antoni Dalmau samt Barcelonas egen lægestab operere for det brud, der er opstået i hans fod.

“Samuel Umtiti pådrog sig et brud på sin højre fod til træning i dag. Han skal tirsdag gennemgå en operation for skaden,” bekræfter den catalanske klub på deres hjemmeside og Twitter-profil.

Barcelona oplyser også, at de vil komme med en opdatering på hans situation, når han er blevet opereret. Det forventes derfor, at der i løbet af tirsdagen vil komme en estimering på, hvor lang tid Samuel Umtiti skal være ude.

Franskmanden har for ganske nylig underskrevet en kontraktforlængelse med Barcelona. Det kom som en stor overraskelse, da klubben meddelte, at man havde underskrevet en ny kontrakt med den franske forsvarer.

I denne forbindelse accepterede han også en lønnedgang, der medførte, at klubben kunne registrere Ferran Torres i truppen.

Den spanske angriber blev købt fra Manchester City for 55 millioner pund, men Barcelona havde ikke plads i lønbudgettet til at registrere ham. Det var først, da Samuel Umtiti accepterede en lønnedgang, at det blev muligt.

LÆS OGSÅ: Har sat prismærke: Manchester United vil sælge ham måned

Det var forventet, at Umtiti skulle blive i klubben resten af denne sæson efter hans kontraktforlængelse. Nu ser det dog ud til, at han ikke kommer til at spille det næste stykke tid som følge af det brud, han har pådraget sig i den ene fod.