Barcelona har i lang tid været hårdt ramt af skader, og nu tilslutter endnu en spiller sig skadeslisten. Clement Lenglet har nemlig pådraget sig en lårskade.

Det er ikke blevet til mange minutter på banen for Clement Lenglet i denne sæson. Og det er til trods for, at han har været favoriseret over Oscar Mingueza i det centrale forsvar af Xavi.

LÆS OGSÅ: Piqué sender advarsel til Haaland: Jeg ville ikke gøre det

I den kommende tid kommer Xavi dog ikke til at kunne gøre brug af Lenglet på banen, da han er ude med en skade.

“Undersøgelser udført på Clement Lenglet denne morgen har afsløret en skade i hans venstre baglår, hvilket betyder, at han er utilgængelig, indtil skaden forsvinder,” har Barcelona skrevet i en officiel meddelelse.

Barcelona har ikke givet noget konkret tidspunkt for, hvornår de forventer, at den franske forsvarer er i stand til at vende tilbage til Xavis trup.

Ifølge det spanske medie AS bliver det dog ikke lige foreløbig. Mediet estimerer nemlig, at han vil være ude med skaden i mindst fem uger. Det er hans bedring og genoptræning, der vil afgøre, hvornår han vender retur.

At Lenglet ikke længere er til rådighed, kan blive et problem for Xavi, der nu kun har tre centrale forsvarsspillere med til Europa League – og ingen af dem er venstrebenede.

LÆS OGSÅ: Premier League-storklub giver Haaland voldsomt kontrakttilbud

Barcelona kan derfor ende med at skulle trække på en Barcelona B-spiller såsom Mike Marmol, der er blevet spået til at være en af de næste store forsvarsspillere fra La Masia.