Der har været stor tvivl om, hvorvidt Barcelona ville være i stand til at registrere deres nye spillere, men nu er tvivlen manet til jorden.
Den catalanske storklub har nemlig formået at registrere stort set alle deres nye spillere forud for lørdagens kamp mod Rayo Vallecano i La Liga.
LÆS OGSÅ: Medie: Dette betaler Brøndby for Daniel Wass
Det er dog ikke alle nye spillere, der kan være med i åbningskampen. Der er nemlig en enkelt spiller, der ikke er blevet registreret hos La Liga.
Det er lykkedes dem at registrere danske Andreas Christensen. Hertil har de også formået at registrere både Robert Lewandowski, Franck Kessie og Raphinha.
Ydermere har de også registreret både Sergi Roberto og Ousmane Dembélé, som de har forlænget med, så de også kan deltage i kampen lørdag.
LÆS OGSÅ: Vildt: Dembélé kan få 50% af frikøbsklausul udbetalt
Det vil dog sige, at nyindkøbte Jules Koundé ikke er blevet registreret. Den franske forsvarer, som de har hentet i Sevilla, er derfor ikke med, når Barcelona tørner sammen med Rayo Vallecano.