Den spanske sportdomstol, CSD, har besluttet at give La Liga medhold i at få udsat de to kampe mellem hhv. Sevilla og FC Barcelona samt Villarreal og Alaves. Årsagen til dette er, at de falder sammen med den sydamerikanske VM-kvalifikation.
LÆS OGSÅ: Selfie med Memphis koster 13-årig lang karantæne
Natten til fredag dansk tid vil der nemlig blive spillet VM-kvalifikation i Sydamerika, og det er dét der ender med at få indflydelse på en række kampe, der skulle have været afviklet i det spanske.
Både Sevilla og Barcelona samt Villarreal og Alaves skulle have mødtes lørdag aften, men disse kampe er nu blevet udsat på ubestemt tid. Der er nemlig endnu ikke blevet fastsat en ny dato for de to kampe.
Det store problem ligger i, at Sevilla, FC Barcelona og Villarreal alle tre skal i aktion i Champions League på tirsdag. Det vil sige, at det ikke vil være muligt at rykke deres ligakampe til søndag. Det vil nemlig føre til, at der ikke er lang tid mellem kampene nok, at de kan restituere.
LÆS OGSÅ: Manchester City og PSG kæmper om Milan-stjerne
Hidtil har det ellers været et ønske hos det det spanske fodboldforbund, RFEF, at de to kampe skulle afvikles som planlagt. Nu er det dog lykkedes for La Liga og de tre klubber at få medhold i, at de ikke behøver at afvikle kampene. Det er ikke noget, der indtil videre har fået indflydelse på andre kampe i den spanske liga.