Argentinske Sergio Agüero har onsdag bekræftet, at han stopper sin karriere som professionel fodboldspiller.

Sergio Agüero har onsdag middag holdt et pressemøde på Camp Nou i Barcelona. Her meddelte en tydelig berørt Agüero, at han stopper sin karriere som professionel fodboldspiler med øjeblikkelig virkning.

LÆS OGSÅ: Mohamed Salah nærmer sig imponerende Premier League-rekord

Årsagen til, at han har besluttet at indstille sin karriere, er de hjerteproblemer, som argentineren har døjet med, efter han måtte udgå fra et opgør med smerter i brystet og åndedrætsbesvær.

På pressemødet var det meget svært for Agüero at holde sin tårer tilbage, og han havde i starten svært ved at få sagt noget. Ved pressemødet deltog klubpræsident Joan Laporta også.

“Jeg har indkaldt til dette pressemøde for at meddele, at jeg har besluttet at stoppe karrieren som professionel fodboldspiller. Det er et meget hårdt øjeblik for mig, men samtidig er jeg glad for den beslutning, som jeg har taget. Mit helbred kommer i første række efter de problemer, som jeg har oplevet på det eneste,” lød det fra den argentinske stjerne.

Der har været stor tvivl om, hvorvidt den argentinske stjerne ville vende tilbage til banen, efter han måtte udgå fra et opgør med smerter i brystet.

Efter kampen blev han indlagt på et hospital i Barcelona, hvor han blev undersøgt og gennemgik forskellige test. Efterfølgende stod det klart, at han har hjertearytmi.

I starten afviste Barcelona rygterne om, at Agüero ville stoppe sin karriere. I stedet meldte klubben ud, at man forventede, at han ville være ude i omtrent tre måneder.

Nu viser det sig, at han ikke vender tilbage til banen. Han forklarede på pressemødet, at det er lægerne, der har vurderet, at det ville være bedst, hvis han indstille sin karriere.

LÆS OGSÅ: Barca-talent har sat kontraktforhandlinger på pause: PL-klub vil hente ham

“Jeg har overladt vurderingen til lægerne og de sagde til mig, at det bedste ville være at stoppe med at spille fodbold. Jeg tog beslutningen for 10 dage siden. Jeg håbede indtil det sidste på, at der ville opstå en mulighed for at fortsætte, men det skete ikke,” sagde Agüero også