Tottenham har fredag aften bekræftet, at de er blevet enige om en kontrakt med den 23-årige argentinske Cristian Romero.

LÆS OGSÅ: Camavinga-agent vil have klient til United: Dette står i vejen

Det vil sige, at blækket knap nok nåede at blive tørt på Romeros aftale med italienske Atalanta, før han skrev under på en ny. Den 23-årige centerback er nemlig på vej til Tottenham, hvor han har skrevet under på en permanent aftale.

Ifølge den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano har den 23-årige centerback fået en aftale, der løber frem til sommeren 2026. Derfor tyder det på, at han ikke har intentioner om at søge nye græsgange lige foreløbigt.

Ydermere skriver Fabrizio Romano også i et opslag på Twitter, at aftalen komer til at koste Tottenham hele 55 millioner euro. Det er svarende til 410 millioner danske kroner.

Hvis det skulle vise sig at være sandt, hvad Fabrizio Romano skriver på Twitter, gør det faktisk Cristian Romero til det næstdyreste køb for Tottenham. Den eneste, der overgår ham, er Tanguy Ndombele, som kostede Tottenham 450 millioner i 2019.

I løbet af sin tid i Atalanta, der sandsynligvis blev en del kortere, end hvad både han og Serie A-klubben havde regnet med, blev det til 42 kampe for Romero. I disse kampe bidrog han med tre mål og fem oplæg.

LÆS OGSÅ: Nu forklarer Laporta, hvorfor Messi-forlængelse gik i vasken

Når han fremadrettet tørner ud for Tottenham, kommer han til at tørne ud med trøjenummer fire på ryggen.