Paul Pogbas fremtid har været et af de varmeste emner i Manchester United i flere år. På trods af, at der er blevet lagt en dæmper på i løbet af de seneste par uger, ser det dog ikke ud til at stoppe endnu.

LÆS OGSÅ: Zinedine Zidane: Jeg bad ham om at blive

Den franske stjernes nuværende kontrakt står til at udløbe i sommeren 2022. Derfor er det også forventet, at der til sommer bliver truffet en beslutning om hans fremtid. Der er dog endnu ingen antydninger af, hvordan hans fremtid kommer til at se ud.

Nu kan Ole Gunnar Solskjær dog fortælle, at Manchester United er i snak med den franske profil om hans fremtid. Dertil gør den norske træner det også klart, at Paul Pogba ser ud til at nyde tilværelsen for tiden.

“Spekulationerne om Paul vil altid være der. Vi har en god, åben dialog med Paul, så hvad vi snakker om, og hvordan vi ser situationen bliver selvfølgelig mellem os,” sagde Ole Gunnar Solskjær til London Evening Standard, hvilket blev fulgt op med:

“Jeg er bare glad for, at han er fokuseret. Han spiller rigtig godt, og han er glad, og det er vigtigt. Man kan se, at Paul nu nyder at spille fodbold i en rød trøje.”

LÆS OGSÅ: Avis: Manchester United-stjerne er højt på ønskelisten hos FC Barcelona

I løbet af den seneste tid har Paul Pogba imponeret i den røde trøje for Manchester United. Af denne grund er han også blevet kåret som månedens spiller i Manchester United i januar.