Ole Gunnar Solskjær har givet udtryk for, at han forventer, at Jesse Lingard er indstillet på at spille en rolle for Manchester United, hvis det bliver nødvendigt. Udtalelsen kommer i kølvandet på, at der er spekulationer om, hvorvidt han er på vej til Aston Villa eller andre Premier League.
LÆS OGSÅ: Gary Nevillle: Solskjær har et Fernandes-problem
Det skriver lokalmediet Birmingham Live.
Den 28-årige Lingard er faldet langt ned i hierarkiet i United. I denne sæson er han kun startet på banen i to kampe, og begge kampe var tidlige runder i Carabao Cup.
Det har tidligere været hævdet, at Villa og rivalerne West Bromwich Albion har en interesse i Lingard. Desuden er han også blevet sat i forbindelse med Sheffield United, som dog kun ønsker at hente ham på en lejeaftale.
United udløste en 12-måneders forlængelse af hans kontrakt, men det er sandsynligt, at denne beslutning blev truffet for at få en højere transfersum for ham senere på året.
Lingard har ikke spillet i Premier League siden juli, men Solskjær har antydet, at angribere stadig kan få spilletid. Desuden henviser han til Eric Bailly, der også for nylig er begyndt at få mere spilletid.
“Denne sæson handler om truppen og rotation, og at have de rigtige spillere, der spiller på de rigtige tidspunkter,” udtalte Solskjær til Manchester Evenings News, og fulgte op:
“Vi har set så mange skader, og tidsplanen har været hektisk. Jeg synes, vi har været ret gode til at rotere. Det har stillet os i en god situation.”
LÆS OGSÅ: United-stjerne afviser rygter: Er fortsat glad i klubben
“En spiller som Jesse, der ikke har spillet så meget endnu, skal stadig være klar, når de får muligheden. Du kan se Eric Bailly, der er kommet ind og har gjort det strålende.”