På den sidste dag i sommerens transfervindue, præsenterede Manchester United, at de havde indgået en aftale med Atalanta, om at hente Amad Diallo til Premier League.

LÆS OGSÅ: Manchester United-forsvarsspiller udtaget til rundens hold i Premier League

På trods af dette, var det dog ikke muligt for klubben at færdiggøre aftalen før for et par uger siden. Nu er der dog ikke mere, der skal være styr på, hvorfor han endelig er klar til at kunne tørne ud for holdet.

Det betyder dog ikke, at man som fan af De Røde Djævle skal forvente at se ham i aktion i et af de kommende opgør. Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær har nemlig gjort det klart, at Diallo først skal have lidt tid til at indstille sig til engelsk fodbold.

“Der kommer til at være lidt justeringer, så han kan vænne sig til den fysiske del af Premier League, men der går ikke længe, før han er med på holdet,” lød det fra den norske træner, da han talte med Goal.

Nordmanden understreger dog, at han er tilfreds med, hvordan Diallo er startet ud for klubben. I samme ombæring fortæller han også, at han forventer, at han vil være med i truppen inden en måned.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger er i gang: Manchester United har budt på Christian Eriksen

“Han er måske med i truppen inden en måned. Han er kommet godt fra start, og spillerne har taget god imod ham. Han er en fed type, som arbejder virkelig hårdt,” forklarede Solskjær.