Oliver Kahn, der er direktør i Bayern München, har nu udtalt sig om rygterne om, at Robert Lewandowski er på vej væk fra klubben.

Der har været et utal af rygter om, at Lewandowski er på vej væk fra Bayern München denne sommer. Skal man tro klubbens direktør, Oliver Kahn, er det dog ikke noget, der er hold i.

“Tilsyneladende er der en konkurrence derude: Hvem kan fortælle den største nonsenshistorie om Robert Lewandowski. Vi er ikke skøre, og vi taler ikke om salget af en spiller, der scorer mellem 30 og 40 mål for os hver sæson,” sagde han ifølge 90min.

“Vi har ham bestemt med os i endnu en sæson. Robert ved, hvad han får ud af Bayern. Vi ved, hvad vi har i ham. Fra da af, vil vi vente og se.”

“Bayern har en kontrakt med Robert, der løber i endnu en sæson. Vi sagde, at vi ville starte forhandlinger, og det startede vi for længe siden. Og hvis der er noget at annoncere, vil vi gøre det.”

Hvis man skal tro Oliver Kahn, er der derfor ikke nogen chance for, at den polske angriber er på vej til Barcelona, hvilket der ellers har været rygter om.

Flere polske medier har tilmed rapporteret, at den 33-årige stjerne allerede er nået til enighed med Barcelona. Det ser dog ud til, at dette nu er blevet afvist af Oliver Kahn.

author avatar
Nicolai Busekist