Barcelona og Paris Saint-Germain har været i totterne på hinanden i noget tid. Det er derfor meget passende, at det er netop disse to klubber, der tørner sammen i Champions League, men der er optræk til ballade i kulissen mellem de to storklubber.

LÆS OGSÅ: Barcelona-legende: Derfor er Lionel Messis kontraktdetaljer blevet lækket nu

FC Barcelona er nemlig slet ikke tilfredse med, at Paris Saint-Germain åbent snakker om, at ønsker at hente Lionel Messi til klubben. Det gælder både klubben, men også klubbens spillere, som offentligt har givet udtryk for, at Messi bliver set som en del af klubbens fremtid.

Mundo Deportivo skriver nu, at Barcelona til en vis grad accepterer, at det er en del af fodbolden, at man har bejlere til sine spillere, men det må ikke ske op til så stort et opgør, som de nu står overfor.

Det går helt tilbage til Neymar, som kort før jul kunne fortælle, at han ville gøre alt for, at han igen ville kunne spille sammen med Lionel Messi. Dette skete lige inden jul, hvilket blev fulgt op af Parede, Messis landsmand, som kom med sin version af en lokketale.

Derefter kom Paris Saint-Germains sportsdirektør Leonardo, som bakkede op om de to udsagn. Og så har man for nylig haft Mauricio Pochettino og Angel Di Maria på banen, som også ønsker at se Messi i klubben.

Det er mere, end hvad FC Barcelona mener, er fair. De synes, det er urimeligt, at Paris Saint-Germain konstant bejler til Messi forud for deres duel i Champions League, og de mener, at det er et forsøg på at bringe ham, samt Barcelona, ud af fokus.

LÆS OGSÅ: Luis Suarez langer ud efter personerne bag Messis kontraktlæk

Det har blandt andet sendt Ronald Koeman på krigsstien, da han for nylig revsede Di Maria for sit forsøg på at række ud efter Messi. Det blev dog ikke til mere end hovedrysten i Paris, hvor de mener, at Barcelona går over gevind.