Rasmus Nissen Kristensen får angiveligt kun ét år i den italienske storklub.

Der kan ikke herskes tvivl om den danske landsholdsstjernes åbenlyse kvaliteter på grønsværen.

Men alligevel var det ikke nok til at holde den engelske klub Leeds oppe i den bedste engelske fodboldrække.

For selvom han har bidt sig fast på alles læber med fantastiske præstationer, så må Leeds sande, at de fra næste sæson må en tur ned og vende i Championsship.

Alt tyder dog på, at sagen er en anden for landsholdsbacken, der meldes tæt på et skifte til den italienske storklub Roma.

For selvom han ikke lagde skjul på, at han var klar til at spille Leeds tilbage i det fine selskab, så lader det til, at han inden længe vinker farvel til England og i stedet drager til Italien – i hvert fald for en stund.

Han skal nemlig inden længe tørne ud for den italienske storklub, men der er eftersigende kun tale om en lejeaftale.

Og nu har endnu en historie set dagens lys.

Ifølge det italienske medie Sky Italia, så er der ikke inkluderet en købsoption i lejeaftalen, hvorfor alt tyder på, at Rasmus Nissen Kristensen kun skal slå sine folder i Roma i den kommende sæson.

Derefter vender han højst sandsynligt tilbage til Leeds, som han byttede Red Bull Salzburg ud med sidste sommer.