Da FC Barcelona torsdag aften spillede imod Cornella i Copa del Rey, var der især én spiller, der havde set frem til opgøret. Ilaix Moriba var nemlig udtaget til startopstillingen, hvilket også blev hans debut for førsteholdet.

LÆS OGSÅ: Ronald Koeman er utilfreds: “Det er uacceptabelt”

Han var naturligvis meget spændt forud for sin debut for FC Barcelonas førstehold. Da han efterfølgende talte med spanske Marca, indrømmede han, at han næsten ikke kunne sove før kampen.

“Følelserne har været storslåede, siden træneren fortalte mig, at jeg ville være en del af startopstillingen,” sagde han efter 2-0-sejren over Cornella. “I dag kunne jeg næsten ikke sove.”

“Jeg er meget glad og meget taknemmelig for træneren og holdkammeraterne. Jeg troede, at min debut aldrig ville komme, så det er den bedste fødselsdagsgave.”

Vidste at det ikke ville blive let

Ilaix sagde også, at holdet var klar over, at det ikke ville blive en let kamp mod Cornella, som i foregående runde vandt 1-0 over Atletico Madrid.

“Klubben lærer os en filosofi, men vi vidste, at det ikke ville blive let,” sagde han.

“Træneren gjorde det klart for os, at det ville være en kompliceret kamp, og at vi ikke skulle komme og tro, at det ville være let og at vi vandt.”

“Copa del Rey er ikke en let turnering. To gode hold (Real Madrid og Atletico Madrid, red.) er allerede blevet slået ud, og vi vil give fansene en titel.”

Da han blev spurgt ind til, hvad han forventer af sin fremtid på førsteholdet i FC Barcelona, ville han ikke tale over sig.

LÆS OGSÅ: Martin Ødegaard fristes af sent tilbud fra Premier League-klub

“Jeg tager det dag for dag. De fortæller mig, om jeg vil rykke op (på førsteholdet, red.) eller ned (til B-holdet, red.), og jeg tager det alvorligt. Mit hold er Barcelona B, og jeg er meget taknemmelig,” sagde han til Marca.